I virkeligheden var det Arkimedes, der sagde det først. Og en hel masse grækere før ham. For det er nemlig græsk og betyder noget i retning af: “Jeg har det!”. Arkimedes sagde det, da han indså, at et legeme nedsunket i vand taber det samme i vægt, som den fortrængte mængde væske vejer. Selv siger jeg det, når jeg får en god idé til at kommunikere et budskab. Ingen sammenligning i øvrigt.
Jeg hedder René og har arbejdet med kreativ kommunikation, grafisk design, copywriting og markedsføring i mere end 20 år.
Jeg elsker at kommunikere
Jeg elsker at kommunikere: I tekst, i lyd, i ord i billeder. Jeg kan både designe jeres logo, jeres produkt, jeres brochure eller jeres hjemmeside, samt tænke, skrive og visualisere hele jeres kampagne.
Det er den blanke side, der inviterer med uanede muligheder. Den endnu hvide skærm, det tomme glas. Dåsen uden etiket, facaden uden skilte. Produktet uden navn. Jeg får energi og idéer af processen og boltrer mig hjemmevant i hele feltet mellem grafisk design, kommunikation og content marketing og elsker at skabe liv omkring produkter, projekter og serviceydelser. Eller at finde på nye veje og nye måder i et allerede etableret narrativ.
I min erfaring fungerer markedsføring, branding og kommunikationsindsatser generelt bedst, når de folder sig ud indenfor nogle kreative rammer, der spiller op til en defineret målgruppe. Et konceptuelt univers, hvor man først og fremmest kommunikerer direkte og meningsfuldt i den givne kontekst, og hvor det kreativeislæt er med til at understøtte budskabet – og til at pirre, udfordre og skabe de værdi- og følelsesmæssige associationer, som den definerede målgruppe henter sin identitet i – helt eller delvist.
Mine kernekompetencer spænder fra koncept- og idéudvikling i forbindelse med markedsføring og oparbejdelsen af identiteter på mærkevarer, serviceydelser, projekter eller firmaprofiler, til den praktiske grafiske, sproglige og programmeringsmæssigeudførelse af forskelligt materiale.
Jeg laver både små og store opgaver: Enkeltstående layout-opgaver, særskilte tekster – eller sammenhængendekampagnearbejde og løbende markedsføring, der spiller boldop ad en formuleret strategi.
For: Hvordan formidles kommunikationen bedst?
1. Ved at bringe de relevante midler og medier i spil i forhold til historiens karakter: Tekst, grafik, levende billeder, lyd, fotos – i forskellige tværsnit.
2. Ved at vinkle kommunikationen, så den fænger hos relevante målgrupper.
3. Ved at spejle fortællingen i en formuleret strategi,så historien understøtter et overordnet narrativ og bidrager til såvel værditilvækst som til at skabe den ønskede forandring.